Der eksisterer rigtig mange fordomme omkring det at være logebror. Nogle af disse fordomme bygger på romantiske fantasier om magt og vælde, andre om indsigt i hemmeligheder, som “almindelige mennesker” ikke har, og som kan udnyttes til egen fordel – medens nogle blot anser et logeliv, som en flok fantasters legeplads.

For dem, der allerede har valgt at blive medlem i en loge, er det indlysende, at sådanne fordomme overhovedet ikke har noget berettigelse. På den anden side bærer logerne selv en del af skylden for, at der opstår fordomme – alene ved, at der faktisk ér tale om hemmeligheder, som ikke kommer uden for logernes egne vægge. Men mere om disse hemmeligheder senere – lige nu drejer det sig om spørgsmålet: “Hvad er en logebror”?

For at kunne forklare dette må vi først svare på nogle andre spørgsmål. I det følgende finder du flere af de grundliggende svar og spørgsmål, som tilsammen forsøger at give et fyldestgørende svar på, hvad en logebror egentlig er.

Copyright © 2017 · Serapion