Hvert år uddeler Serapions-Ordenen en pris til en person eller mindre organisation, der har udført en bemærkelsesværdig og frivillig indsats på det humanitære område.

Prisen består af en smuk skulptur, støbt i bronze, af kunstneren Poul Erland, symboliserende humanisme og næstekærlighed. Med skulpturen følger et kontant pengebeløb, som fastsættes fra år til år.

Modtagere af prisen skal opfylde nogle ganske bestemte kriterier for at komme i betragtning, idet det kræves, at modtagerne har udført eller udfører et uegennyttigt humanitært arbejde til gavn for mennesker, som uden skyld er ramt af skæbnen.

Hvor kommer pengene til humanitært arbejde fra?

Ordenen har i sin 126-årige levetid naturligvis opsparet midler, som udelukkende er opsamlet via kontingentudskrivning og indsamling blandt Ordenens brødre. Det er afkastet af disse opsamlede midler, der danner grundlaget for Serapions-Ordenens humanitære arbejde

Se menupunkterne til venstre for en oversigt over tidligere modtagere:

Copyright © 2017 · Serapion