Begynd eventuelt med at deltage i en informationsaften.

Har du lyst til at få uddybet informationerne her på siden yderligere, kan du tilmelde dig en informationsaften i en loge nær dit hjem. Find en loge nær dig under punktet: “Regioner og Loger”).
I første omgang angiver man blot sit navn, adresse og telefonnummer, samt at man ønsker at deltage i en informationsaften. Hvis det er muligt bør man tilmelde sin eventuelle ægtefælde/samlever også.

Ved en informationsaften får du naturligvis uddybet logelivets tilbud og får svar på de spørgsmål som du og eller din samlever/ægtefælde måtte have, omkring jeres forventninger til en eventuel indtrædelse i en loge under Serapions-Ordenen.

Man kan enten tilmelde sig via den enkelte loges informationsside, (se eksemplet nederst) eller man kan skrive direkte til Serapions-Ordenens sekretariat på info@serapion.dk

I emnefeltet skriver du: “deltagelse i informationsaften” og i selve e-mailen angiver man så blot navn, adresse og telefonnummer, navnet på logen hvor informationsaftenen skal foregå og datoen for arrangementet. Du vil efterfølgende blive kontaktet samt modtage en bekræftelse på din tilmelding.

Inden for 14 dage efter mødet vil du blive kontaktet af en broder fra den pågældende loges Tilgangsudvalg, og her får du så lejlighed til at give sit umiddelbare indtryk til kende. Alt afhængigt af ens egne indtryk bliver man efterfølgende inviteret til at udfylde en “ansøgning om optagelse”, hvorefter tingene går sin gang.

Copyright © 2017 · Serapion