Logemesteren byder velkommen.

Egentlig er logen Sct. Jørgen den næstældste loge i Serapions – Ordenen, for allerede i 1898 – den 27. november blev der oprettet en Serapionsloge i Svendborg. Den eksisterede i knap to år, indtil den – af uvisse årsager – blev lukket af stormesteren den 15. februar 1900.

Der skulle gå mere end 40 år, før en ny stormester – æresbroder Peter Boesen – kunne indvi en ny loge i Svendborg. Det skete den 15. juni 1941 midt i krigens mørke, som en bekræftelse på, at loge – og ordensarbejdet ikke lod sig kue af besættelse og ufred.

Forud var gået et par år, hvor Ordenen var til stede som en forening – dannet af 7 brødre fra Odenselogen. Kontingentet var dengang 1 krone om måneden, og møderne foregik dels i Odense dels på Wandalls Hotel i Svendborg.

Da man i 1941 nåede op på et broderantal af 14, kunne indvielsen finde sted – broder nr. 15 blev optaget ved samme lejlighed.

Herefter kom der fart på, og allerede i 1948 var der 45 brødre i logen Sct. Jørgen, som Svendborglogen kom til at hedde 2 år før, – opkaldt efter den helgen, der vandt over dragen – eller i overført betydning – besejrede det onde. I dag tæller logen Sct. Jørgen 60 brødre.


Andre loger i Region Syddanmark


Serapion logo

Catena

Logemesteren byder velkommen: Kæden af loger inden for Serapions–Ordenen blev i 1967 udstrakt til også at omfatte Sønderjylland. Forhistorien gik tilbage til 1958. Da flyttede broder Ejnar Andersen logen Sct....
Læs mere
Serapion logo

Saxum

Logemesteren byder velkommen. Logen Saxum blev indstiftet den 9. marts 1957. Navnet Saxum er udledt af det latinske navn for KLIPPE. Søger du et liv med indhold, og vil du...
Læs mere
Serapion logo

Sct. Knud

Logemesteren byder velkommen. Logen i Danmarks tredjestørste by blev stiftet 30. oktober 1932. Den havde været længe undervejs, idet der allerede i 1898 havde været gjort forsøg på at starte...
Læs mere
Copyright © 2017 · Serapion